Pressen skriver

“En imponerende bredde og autoritet i stemmen…”

”Aftenens mest bemærkelsesværdige røst kom imidlertid til sidst. Sopranen Rikke Damkjær sang Amelias vanskelige arie fra Verdis ” Maskeballet ” med en imponerende bredde og autoritet i stemmen…… hverken det høje C i Fortissimo eller udtyndingerne i pianissimo voldte problemer.

I titelrollen sang Rikke Damkjær klart, stort og sejrende sin Leonore, der forklædt som mand kalder sig Fidelio og sætter livet på spil for at frelse sin fangne ægtemand. Det halsbrækkende parti ligger problemfrit for hende, og den ædle klang med lysende højde er balsam for sjælen. Hun er rede til at arbejde med beåndede instruktører, der kan give hende rutine i det indre drama, der skal lyse ud af øjnene. Rikke Damkjær spænder vores forventninger meget, meget højt.”

Børsen, Ulrik Cold

“Det var lige til en nyopsætning på Det Kongelige Teater…”

” I særklasse stod den dramatiske Sopran Rikke Damkjær med sin skæbneramte Amelia fra ” Maskeballet”. En præstation ladet med så stor intensitet, udstråling og klangligt overskud, at det var lige til en nyopsætning på Det Kongelige Teater.”

Berlingske Tidende, Steen Chr. Steensen

“Stemmen bevarer i al sin vælde en funklende lys klang…”

“Rikke Damkjær fik vi først at høre i Leonora ” fredsarie” fra ”Skæbnens Magt” af Verdi og derefter i ”tonehalarien” fra Wagners Tannhäuser. Stemmen bevarer i al sin vælde en funklende lys klang. Det er klart, varmt og udtryksfuldt og fremføres uden dikkedarer med enorm strålekraft ud i salen,………Nu har nordmændene pralet af Kirsten Flagstad og svenskerne af Birgit Nilsson. Får vi mon lov til at beundre Rikke Damkjær som arvtageren.”

Børsen, Ulrik Cold